Jeg er vokset op med en tro på Gud. En tro på Kristus og en tro på Bibelen og folkekirken. Altså på sådan en helt almindelig dansk måde, hvor man ikke går i kirke (pånær til jul) eller taler om religionen som sådan.
En periode blev det lidt mere. Altså stadig uden at gå i kirke. Den periode hvor mange unge mennesker er i tvivl om retning, kærester, økonomi og fremtid. En periode hvor jeg panisk bad til at det hele blev lidt bedre. En periode hvor jeg tænkte at “Det skader ikke at bede om hjælp, hvis der nu er en Gud et sted, som lytter”. I kan måske godt fornemme at jeg ikke var helt sikker på den der Gudsfigur -eller mig selv. Det handlede mere om håb end om tro.
Og så kom det! -Altså ikke den store religiøse åbenbaring, men det modsatte. Der hvor det gik op for mig at jomfrufødsler, brændende buske, engle, plager og mirakler ikke fandtes. Der hvor kirken og bibelen virker for langt ude og der hvor jeg sad og grinede hånligt i mig selv, når jeg modvilligt blev nødt til at opholde mig i en kirke.
Når jeg ser tilbage nu, var det en form for nulstilling eller klargøring til det univers, som jeg har bevæget mig ind i de seneste snart tre år. (Skrevet december, 2017).
Og det er en tro hvor Gud, Kristus og engle er med igen, men også en tro hvor der er plads til Buddha, Hvide Ørn (Indianer), Merlin, rumvæsener og kvantefysik. Og en hel del andre ting.
Men der er ikke skrevet noget ned, som jeg SKAL tro på. – Men nogle oplevelser jeg ikke kan se bort fra.
Der er ingen facitliste – Kun en vej, der skal (kan) gåes.
Ingen falske guder – Kun begrænsede opfattelser.
Ingen udmelding af samfundet – Kun udbygning af min egen virkelighed.
Ingen mission om at omvende andre – Men et håb om at de kan blive inspireret til at se deres egen retning.
Og vigtigst af alt: Masser af kærlighed <3
Det hele leder mig frem til at jeg ikke kender min vej. Jeg ved ikke hvor langt der er tilbage eller hvor langt jeg er kommet. Alt det, der er sket indtil nu har været min vej. Højest sandsynligt med en masse omveje og pauser undervejs.
Men med en åbenhed og viden om at der rent faktisk er en livsvej foran og bagved mig, kan jeg se både hvad der har fået mig til her hvor jeg er lige nu, men også glimt af det som kommer, hvis jeg går videre.
I Januar 2018 har jeg set et glimt af vejen. En vej hvor Frans af Assisi er med mig og hjælper mig videre i form af meditationer hver anden torsdag. Hvis du vil med på turen, kan du se med, når jeg livestreamer meditationerne. Du bliver ikke ledt ind på min vej, men får støtte til at gå din egen <3
Opdatering oktober 2018
Jeg er nu færdig med min “rejse” med Frans af Assisi. Du kan være med via video, selvom meditationerne er afholdt.
I mellemtiden har jeg fået lavet en minimeditationsrække kaldet “Cirklen”, som du også kan se på video.
Og så er jeg pt i gang med “meditation med Mark”, som du kan læse mere om her.