Picture of Per Mygind

Per Mygind

Jeg anvender en kombination af healing og meditation for at hjælpe mine klienter med at opnå balance i krop og sind. Jeg har en empatisk og rolig tilgang og tilpasser behandlingerne til den enkelte klients behov.

Jeg havde en “samtale” i mit hoved forleden. Hvor jeg af en eller anden grund var kommet til at tænke på noget og hvor tanken så stille og roligt blev til en samtale. Jeg vil prøve at gengive så godt jeg kan. Men først lige baggrunden for tanken.

Hver søndag har jeg gratis Ja Tak Healing og det er sket flere gange at jeg er blevet mødt med en stor taknemmelighed fra guiderne efter endt arbejde. Ikke kun i Ja Tak Healingerne, men det er nok der jeg har oplevet det flest gange. I samtalen “blev jeg spurgt” om hvorfor guiderne var så taknemmelige. Det er jo dem, som har en masse muligheder og visdom, ikke? 

Og svaret var: Det er fordi deres indflydelse svarer til skyer på himlen. Når vi så laver guidet energiarbejde danner skyerne regn, som lander rundt omkring og giver liv til planter, mennesker og dyr.

Og det giver jo god mening. Men så kom der et spørgsmål mere. “Hvem sagde det”, spurgte Marianne, som er min mentor (stadig en samtale i mit hoved). Og svaret kom med det samme – Det er Hvide Ørn. OG det gav perfekt mening for mig. At indianervisdom bruger den sammenligning med regn og naturen.

Og så fik jeg kuldegysninger, da det næste ord kom til mig. Regndans. Og jeg fik en forståelse af regndansens effekt. Jeg må indrømme at jeg ikke helt ved om regndans har en reel effekt forstået på den måde at der kommer regn som resultat. Men jeg så at regndans ikke handler om individets overlevelse, men om sammenhold. At man går sammen og gør noget aktivt for fællesskabets overlevelse. Og samtidig giver dans og trommen en tilstand, som næsten kan minde om trance, som arbejder i de højere planer og bliver til energiarbejde.

Når skyerne bliver til regn.

 

Optimized with PageSpeed Ninja